Det er sent tirsdag aften og jeg er lige kommet op på værelset efter et par smukke, rolige aftenstimer med eleverne i Fristaden. Med Louise strikkende i sofaen og Mads, der fortalte engageret om oplevelser fra Palæstina. Blandt andet.
Så nu smiler jeg på Vesterbro, værelse 235. Træt og klar til at sove i min helt egen, røde seng på værelset med de bolsjestribede gardiner, som også var mit for 5 år siden. Jeg har forsøgt at tage mest muligt af mig selv med herind, så oplagstavlen er fuld af mine bedste billeder og papirer, og tøjet roder præcis ligeså meget som altid.
Det er faktisk lidt svært ikke at falde tilbage til dengang i 2003 - og jeg savner Anders Baun, som burde ligge på sengen i den anden ende af værelset...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar